Sådan definerer vi inklusion i Stentevang børnehave

Inklusion er en følelse af samhørighed, at føle sig respekteret og værdsat for den man er. At vores børn sikres mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkende fællesskab.

Alle børn har behov for at være en del af fællesskabet og fællesskabet skal kunne rumme og værdsætte børns mangfoldighed og forskelligheder. 

Det er de voksnes ansvar, at skabe fællesskaber, der fleksibelt understøtter det enkelte barns faglige, sociale og personlige udvikling.

 Det er vores holdning: at det ikke er børnene, der skal passe ind i rammen, men det er rammen der skal tilpasses børnene.

Hvordan vil vi arbejde med inklusion

 Vi vil skabe en kultur, hvor børn bliver set og hørt og bliver værdsat for den de er. Det er vigtigt, at du er kommet i børnehave, du gør en forskel.

 Vi vil give børnene følelsen af, at alle bidrager til fællesskabet og har betydning for fællesskabet 

Vi vil skabe kultur for at hjælpe hinanden – de store hjælper de små – og derigennem styrke værdifølelsen 

Vi tager ansvar for, at der er gode relationer mellem voksne og børn. Vi vil hjælpe børnene med at

skabe gode relationer mellem hinanden.

Vi vil have læringsmiljøer, der tilgodeser det enkelte individ.

 Vi vil inddrage forældrene i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber

Hvordan arbejder vi konkret i hverdagen

 Med vores struktur i huset sikrer vi os, at alle børn bliver set og hørt hver dag. Vi skaber en rolig morgen, hvor vi kan modtage børnene på den måde, de hver især har brug for det. Alle bliver set i øjnene, hilst på og får en lille snak med på vejen. I løbet af dagen er der flere tidspunkter, hvor voksne er sammen med en lille gruppe børn, hvor tætte relationer kan opbygges.

 Vi beder børnene om at hjælpe til med forskellige små opgaver, f.eks. at rydde op, dække bord, hente madpakker. Dermed er det alle der bidrager til fællesskabet og man har en betydning for fællesskabet.

  Vi beder børnene om at hjælpe hinanden med forskellige ting. Der er mange ting der kan være svære at klare, når man er 3 år og det er en god følelse for de ældre at kunne hjælpe 

Vi arbejder med relationsskemaer (en gang i kvartalet til vores personalemøder) for at sikre at alle børn har tætte relationer til de voksne i børnehaven. Vi sætter fokus på de børn, der ikke har tætte relationer til de voksne og det er os, der tager ansvaret for at få skabt tætte relationer mellem børnene og de voksne.

 Vi indretter huset efter de mange intelligenser, der tilgodeser det enkelte barns styrker og indlæring.

 Vi inspirerer forældrene til at lave legeaftaler ud over de i forvejen faste legekammerater. Vi råder og vejleder forældrene efter hvad vi kan se af muligheder.  F.eks. hjælpe et barn uden legerelationer uden for børnehaven til at finde fritidsinteresser.

Vi opfordrer forældrene til at være rollemodeller, ved selv at være åben for nye relationer til andre forældre f.eks. ved arrangementer i børnehaven.