Traditioner


Fødselsdag
Når der er fødselsdag, hejser vi Dannebrog og fejrer barnet. Fødselsdagen kan holdes i børnehaven, hvor barnet kan have noget med til at dele ud på sin stue, find gode idéer på siden om fødselsdagsmad i børnehaven.

Folder om fødselsdagsmad

Fastelavn
Fastelavns mandag holder vi fastelavn i børnehaven. Vi slår katten af tønden i kælderen. Det er festligt, når så mange børn som muligt kommer udklædte. Efter tøndeslagningen spiser vi frokost, som vi sørger for i børnehaven.

Bedsteforældredag
I foråret inviterer vi til bedsteforældre. Vi synger sange og byder på kaffe og rabarberkage og så er der ellers mulighed for at vise sine bedsteforældre, hvor man leger henne til hverdag. De børn der ingen "bedster" har i nærheden "låner" af de andres eller måske der er en "tante eller onkel" der har mulighed for at komme på besøg.

Søskendedag
En gang årligt inviterer vi de større søskende på besøg. De kommer når de er færdige i skolen og vi servere lidt godt til ganen. De børn der ingen store søskende har "låner" de andres.

 

Sommerfest
Første lørdag i september er der sommerfest i børnehaven. Forældre og søskende inviteres til fællesspisning og en hyggedag sammen. Vi sørger for noget underholdning af varierende karakter og børnene kan deltage i kage-konkurrence, som belønnes med et kage-diplom.

Julefest
Første fredag i december inviteres familien til julefest. Vi danser om juletræ på legepladsen, børnene går Lucia og dem der har lyst laver juledekorationer. Vi serverer gløgg og æbleskiver.