Frokostordning

Her er vores grundlæggende tanker omkring de ernæringsmæssige ting vi lægger vægt på i Stentevang, og hvorledes der ud fra det, sammensættes en menuplan for ugen.

Først og fremmest bliver der arbejdet ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn. Det bliver der naturligvis gjort for at sikre et sundt måltid, som er med til at skabe sunde kostvaner hos børn og bidrage til børnenes trivsel og udvikling.

Vi lægger vægt på at servere fuldkornsprodukter, her for at sikre nok fibre bl.a. i form af fuldkornspasta og groft brød. Når der bages tilsættes der altid en form for fuldkornsmel eller kerner.

Det er naturligvis vigtigt for os, at der serveres godt med grøntsager for at sikre de bl.a. gennem det får de vitaminer og mineraler som er nødvendige. Det serveres ofte som gnavegrønt og tilbehør til både varme og kolde retter, men lige så ofte indgår der grøntsager i supper, da det er en fantastisk måde at inkludere grøntsager, som mange børn ikke vil have. F.eks. rodfrugter og broccoli.

Der bliver serveret frisk frugt hver dag kl. 9. Derfor er det kun nogle eftermiddage, det bliver tilbudt, da mængden fint kan dække deres behov.

Vi forsøger at lave en menuplan, som er årstidsbestemt og tilgodeser de grøntsager og frugter som er sæsonbestemt. Vi slipper dog eksempelvis ikke agurker og peberfrugterne om vinteren, da vi ved, det er de grøntsager børnene elsker mest.

I vores madlavning anvendes som regel olie i madlavningen, og når der serveres rugbrød får børnene tilbudt plantesmør på brødet. Grunden dertil er, at sikre de også får det sunde fedtstof som Omega-3.

Der bliver tilbudt fisk hver uge, ofte i form af pålæg til rugbrødsdagene og nogle gange som lunt. Her for at sikre det nødvendige D-vitamin. På grund af økonomiske begrænsninger, er det desværre ikke muligt at tilbyde mere frisk fisk.

En af de ting, der bliver lagt stor vægt på, er at spare på sukkeret. Vi bruger derfor tit bananer eller dadler som sødemiddel, da det bidrager til en langt bedre ernæringsmæssig korrekt kost. Der serveres eksempelvis aldrig frugtyoghurt, da det er meget sukkerholdigt, men i stedet tykmælk eller lignende. Der er dog undtagelser, bl.a. ved servering af risengrød, hvor de ofte får kanelsukker på. Men her er det vores ansvar, hvor meget der bliver drysset på. Nogle gange bliver der kogt æblemos til "drys" på grøden. Men her er det igen vores ansvar hvor store mængder der gives

I forbindelse med fremstilling af menuplanen er det vigtigt nogle gange at udfordre børnenes smagsløg, da det er i denne alder, at deres maddannelse bliver formet. Samtidig bliver der også sørget for at servere nogle velkendte retter, som for de fleste jo er trygt.

Der serveres ofte grød en gang om ugen. Det er mere prisvenligt og bidrager til, at der er råd til at servere kød nogle af de andre dage, som jo er en nem måde at få dækket proteinbehovet på. Og da kød ikke er de eneste produkter som indeholder protein, kan vi sagtens forsvare, at vi gennemsnitligt har to kødfrie dage om ugen. Derudover er grød en gammel dansk tradition, som vi synes er fin at vedligeholde og så bidrager det ofte også til enten gode fibre, calcium, samt det er sanseligt at spise. Og faktisk spiser 90% af børnene grød nu, så det er blevet en hel succes.

Der tilstræbes indkøb af økologiske varer i det omfang økonomien tillader det.

Os alle i huset vægter er der er forskel på hverdag og fest. Som for eksempel ved bedsteforældredag, hvor børnene får pandekager med lidt sødt på, ved fastelavn, hvor der serveres en fastelavnsbolle eller i denne uge, hvor der fremstilles hyldeblomstsaft som en pædagogisk aktivitet.

Til slut er det vigtigt at sige, at alt det der bliver tilbudt ikke altid er ensbetydende med at alle spiser det hele. Men fra vi startede til nu, er vi nået langt, da de fleste børn er nysgerrige og har meget mere mod på at smage nye ting.

Omkring vores frokost måltid gør vi følgende:

• Vi synger i fællesskab vores sang inden vi går i gang med frokost. Dette gør vi for at få alles fokus på det der nu skal ske.
• Ved måltidet er der meget øvelse i at vente på tur og udsætte sine egne behov. Alle børn skal vente på der er mad på tallerkenen, og så bliver der sagt værsgo og alle starter samtidig.
• Snakken omkring middagsbordet kan gå på hvad vi spiser, og hvor maden kommer fra. Der er rigtig god læring i at vide at når vi spiser frikadeller kommer kødet enten fra en gris, fisk eller kylling.
• Vi snakker også om grøntsagerne og om hvor de kommer fra, så der er en rød tråd mellem fra jord til bord og det grønne flag.

Som skrevet er der en stor læring i at vide hvor alle madvarer kommer fra, men vi har også fokus på, at der er samtaler rundt om bordet, så vi også styrker sproget. Vi har også fokus på de sociale relationer og tænker legekammerater ind i bordsammensætningerne.

I forholdt til læreplanerne tænker vi også på dannelse. Derfor holder vi bordskik og vente til alle er færdige med at spise. Når vi er færdige, synger vi tak for mad sangen.

Vi arbejder med ”madmodighed”. Der kan være flere børn der har hørt hvad vi skal have at spise og måske allerede konkluderet at dette kan jeg nok ikke lide. Når vi alle er samlet ved bordet arbejder vi meget på at alle børn prøver at smage på maden og oftest kan alle lide det også fordi de ser ens kammerater tør smage det og spise det. Vi oplever i høj grad en udvikling af hvad børnene spiser nu i forhold til for et år siden.

Hvis børnene stadig ikke kan lide det, får de selvfølgelig noget der kan erstatte det, så de alligevel går mætte fra bordet.